Nyt fra bestyrelsen

Balle Valgmenigheds bestyrelsen arbejder p.t for at sikre, at vores vedtægter er i overensstemmelse med Skats krav til foreninger, der modtager gaver efter ligningsloven.

Det drejer sig i vedtægterne om de såkaldte ”opløsnings-bestemmelser”, hvor det skal fremgå klart, at valgmenighedens aktiver skal tilfalde andre gode almennyttige formål eller foreninger ved valgmenighedens eventuelle opløsning.

Sagen behandles på bestyrelsesmøde ultimo januar og man kan forvente et forslag fra bestyrelsen til en mindre vedtægtsændring på den kommende generalforsamling i marts.”